Nyheder | www.jersie-skensved.dk

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nyheder

Gratis lift til kirke
Vil du gerne i kirke om søndagen, men mangler et lift, kan vi tilbyde, at du ganske gratis kan køre med taxi. Du skal blot ringe til Dantaxi i Solrød på tlf. 48 48 48 48 og bestille transport til og fra Jersie Kirke.

COVID-19
Samtlige restriktioner i kirken - i forhold til brug af mundbind, deltagerantal og afstandskrav - ophører pr. 1. februar 2022. Fra den dato er der således ingen ekstraordinære hensyn at tage til covid-19. Vi efterlever Sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger - f.eks. afspritning.

13. marts 2022 
Vi samler ind til Ukraine

Opdateret: Tak for insamlingen i år, hvor der blev indsamlet hele 31.050 kr. ind. Vi håber, at I har lyst til at deltage i vores indsamling næste år søndag d. 12. marts 2023 kl. 11-13.

Søndag den 13. marts kan alle, der har tid og lyst, være med til at samle ind til Ukraine. Det er Folkekirkens Nødhjælp, som den dag samler ind over hele landet.

I Jersie og Kr. Skensved kirker har vi arrangeret en sogneindsamling, så brug et par timer den søndag på at gøre en STOR forskel, når vi samler penge ind til de mange krigsramte familier i Ukraine.

10. marts 2022
Nyt hold minikonfirmander

Den 10. marts kl. 14-16.30 starter vores nye hold minikonfirmander for alle 3. klasser. Her laver vi mange hyggelige, sjove ting bl.a. hører vi bibelhistorie, tegner og lærer salmer og sange.
Skærtorsdag den 14. april bliver lidt anderledes. Her vil vores gospelinstruktør, Lars Jochimsen, holde en særlig minikonfirmand-gudstjeneste, hvor vi skal lære at synge gospel. Gudstjenesten afsluttes med pølsehorn. Minikonfirmand løber over otte torsdage - efter skole kl. 14-16.30.  Tilmelding kan ske her


Et foto af præstepraktikant Pernille Neerlin1. marts 2022
Mød vores præstepraktikant

I løbet af fem uger - to uger i marts og tre uger i maj 2022 - kan du få fornøjelsen af at møde Pernille Neerlin, vores præstepraktikant. Hun er snart færdig på teologstudiet og skal prøve faget af i praksis. Pernille er 27 år, bor i Taastrup og glad for både musik, kunstskøjteløb og  vandring - senest den kendte pilgrimsrute Caminoen i Spanien. Pernille starter hos os den 1. marts 2022. 

6. januar 2022
Sognepræst Christina I. Wandel er returHer er et foto med sognepræst Christina Wandel foran Jersie Kirke

Den 6. januar 2022 er Christina retur i sit embede som sognepræst. I en periode har hun
været sygemeldt, fordi hun er blevet opereret og har fået et nyt knæ. Søndag den 23. januar kl. 10.30 varetager Christina højmessen fra Jersie Kirke. 

1. november 2021
Velkommen til ny organist i Jersie og Kr. Skensved 

Esben Nordborg Møller er ny organist i Jersie og Kr. Skensved kirker pr. 1. november 2021. Esben er cand.mag. i musikvidenskab, er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og desuden uddannet kirkemusiker med orgel og korledelse. Esben bor i Solrød sammen med sin familie - hustru og to børn.