Ansøgning om julehjælp
Jersie-Solrød Menighedspleje uddeler julehjælp til trængte familier, par og enlige, der bor i Solrød Sogn og Jersie-Kr. Skensved Sogne. For at ansøge om julehjælpen skal du udfylde et ansøgningsskema og bl.a. oplyse din samlede indtægt – senest den 26. november 2024.
Ansøgningsskema kan afhentes og afleveres til Kordegnekontoret, Mosevej 1, 2680 Solrød eller Jersie Sognehus, Birkevænget 40, 2680 Solrød.
Når Jersie-Solrød Menighedspleje har behandlet din ansøgning, får du senest den 10. december besked, om du er kommet i betragtning til julehjælpen.
Al information bliver behandlet fortroligt og efterfølgende destrueret.
Vi håber, at alle, der har brug for hjælpen, vil ansøge.
Med venlig hilsen
Jersie-Solrød Menighedspleje