Gudstjeneste og lammesteg skærtorsdag

Gudstjeneste og lammesteg skærtorsdag

Gudstjeneste og lammesteg skærtorsdag

# Ukategoriseret

Gudstjeneste og lammesteg skærtorsdag


Skærtorsdag, den 18. april, kl. 17.00 er der gudstjeneste med efterfølgende fællesspisning i Jersie Sognehus. For gudstjenesten står sognepræst Christina Inés Wandel, der får musikalsk opbakning fra Lars Oliver Stuhr. Temaet er Din sidste dag på jorden.

»Skærtorsdag er disciplenes sidste dag med Jesus. Derfor har vi under gudstjenesten fokus på, hvordan et menneske vil reagere, hvis det ved, at i dag er dets sidste dag på jorden. Var det mig selv, ville jeg sørge for at tage afsked med dem, jeg holder af, og sørge for, at både mit testamente og mit eftermæle er i orden. Men jeg vil også, tror jeg, mærke et fravær af Gud – præcis som Jesus gjorde, da han hang på korset,« siger Christina Inés Wandel. Også musikalsk vil gudstjenesten kredse sig om livets muligheder.

»TV 2 har lavet en del numre, der har det fokus som for eksempel Kys det nu (det satans liv  og Kærligheden overvinder alt. Til gudstjenesten vil jeg præsentere forskellige musiknumre, som sætter temaet i scene,« siger Lars Oliver Stuhr.

Efter gudstjenesten bliver der serveret lammesteg. Det er gratis at deltage, men tilmelding til maden skal ske til Christina Inés Wandel på e-mail ciw@km.dk. 


Sidste frist for tilmelding til maden er i dag, onsdag den 17. april. 



Tekst
Bo Nygaard Larsen Foto Colourbox 

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed