Når én af vore nærmeste dør, står vi pludseligt i en meget uvant og presset situation. Mange af de praktiske spørgsmål kan med fordel aftales med en bedemand.

Når en person dør, skal det anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde har bopæl. Anmeldelsen skal ske senest 2 dage efter dødsfaldet og kan foretages af de pårørende eller en bedemand. I langt de fleste tilfælde henvender man sig til en bedemand, som ordner det praktiske med at kontakte præst, graver og kordegn. 
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om afdøde skal bisættes eller begraves. 
Bedemanden kan tage sig af at anmelde dødsfaldet til kirkekontoret i afdødes bopælssogn og har naturligvis også muligheder for at vejlede omkring valg af kiste, pyntning m.v.

Når det er på plads kan man kontakte præsten, som eventuelt skal tage sig af den kirkelige handling, og aftale et tidspunkt for en samtale. 

Anmeldelse af dødsfald
Når en person dør, skal det anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde har bopæl. Anmeldelsen skal ske senest 2 dage efter dødsfaldet og kan foretages af de pårørende eller en bedemand. I langt de fleste tilfælde henvender man sig til en bedemand, som ordner det praktiske med at kontakte præst, graver og kordegn. Ved anmeldelsen vedlægges dødsattest, sygesikringsbevis og dåbs- eller navneattest. Var afdøde gift, skal også vielsesattesten og ægtefælles dåbs- eller navneattest vedlægges. Anmeldelse skal indeholde oplysning om afdøde skal bisættes eller begraves.