Udgivet tir d. 9. apr 2019, kl. 09:43


I dag, tirsdag den  9. april, er det 79 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland. For sognepræst Christina Inés Wandel er det en dag, vi aldrig må glemme.

»Besættelsen bliver med rette kaldt for de fem forbandede år. Det var en frygtelig tid, hvor Hitlers grusomme regime viste sine blodige tænder. Millioner af mennesker døde under 2. Verdenskrig, og herhjemme satte folk deres liv på spil for fredens og frihedens skyld. Dem og deres indsats må vi aldrig glemme,« siger Christina Inés Wandel.

I aften, tirsdag, kl. 19.00, bliver besættelsen derfor markeret ved en musikcafé i Jersie Sognehus. Overskriften for aftenen er Kamp må der til, lad livet gro.

»Vi skal lytte og synge, så vi gennem ord og toner ser besættelsens tema fra forskellige vinkler. For eksempel vil aftenen også være en hyldest til freden, der er det vigtigste i verden,« siger Christina Inés Wandel.

På progtammet er blandt andre nordiske visesange, tango og værker af Chopin og Satie. Medvirkende er sognepræst Christina Inés Wandel, organist Jolanta Gottwald og kirkesanger Siri Rude.

Musikcafeen er den første i en række, der finder sted den første tirsdag i hver måned. Der er gratis adgang.


Tekst Bo Nygaard Larsen Foto Frihedsmuseet
Billedtekst Tyske flyver over Amalienborg den 9. april 1940

Kategorier Ukategoriseret