Udgivet af Bo Nygaard Larsen, ons d. 13. mar 2019, kl. 14:03

Forløbet med babysalmesang i Jersie Sognehus er nu forlænget, så sidste gang er tirsdag den 9. april kl. 11.00. For babysalmesang står kirke- og musikmedarbejder Birgith Lystlund Larsen

»Sang og musik har en enorm betydning for det menneskelige sind. Også meget små børn har en fornemmelse for musik. Først og fremmest fornemmer de, når far eller mor synger for dem. Sangen stimulerer barnet, og skaber kontakt og glæde. I det hele taget stimulerer musik og sang vore forhold til hinanden og til verden og i sidste instans til Gud. Derfor giver det stor mening at synge og danse salmer med sit helt lille barn,« siger Birgith Lystlund Larsen.

Babysalmesang finder sted hver tirsdag kl. 11.00 i Jersie Sognehus lige ved Jersie Station. Babysalmesang er for babyer på 2-12 måneder.

Kategorier Ukategoriseret